Eskerodvej 5, 8543 Hornslet, Tlf.: 86994443
Sprog
Om børn og sprog.

Udgangspunktet for følgende er kurser med hhv. Jette Løntoft og Ane Johansen.

Find de 8% børn vi især skal tage os af. Være særlig opmærksom hvis, især mor, ikke har uddannelse, hvis der ikke læses godnathistorie og hvis barnet er 2 sproget.

Jette vil vha. et par små tests kunne forudsige hvorledes et barn kan læse som 16. årig.

Dialogisk oplæsning er ikke frivillig – oplæsning er DEN vigtigste aktivitet. Oplæsning er et bevidst, professionelt valg. Det må gerne være hyggeligt, men det er ikke det vigtigste – det er oplæsningen. Jettes metode lægger dog vægt på fælles oplevelser.

 

Hvorfor er det vigtigt?

Hvis man sammenligner 2 børn på 2,5 år kan der være en forskel på ordforrådet. Det sprogfattige barn kan have 250 ord og det sprogligt veludviklede barn har ca. 750 ord. Der er en forskel på 500 ord eller forskellen er en faktor 3. når børnene er 6 år er denne forskel øget til en faktor 5 hvis der ikke sættes ind overfor det svagt sprogligt udviklede barn. Når børnene kommer i skole øges forskellen dag for dag idet de børn der kan mest tager/forlanger mest og derved styrkes de i deres udvikling.

De svage og tilbageholdende børn er de værst stillede hvad angår denne uheldige udvikling.

De der profiterer mest af ekstra personale er de stærke.

Har barnet et stort ordforråd på 750 ord har det 750 ”små hjælpere” der hjælper med yderlig sprogtilegnelse. Det sprogfattige barn med 250 ord har kun 250 ”små hjælpere” hvilket medfører at forskellen øges hele tiden – derfor skal vi lave små læsegrupper med børn der har et lille ordforråd.

Grupper til oplæsning:

Vuggestuebørn ca. 2 børn.

Børnehavebørn: afgøres af hvor mange børn der kan se illustrationerne og børnenes evne til at kunne sidde stille.

Et lys kan hjælpe børnene til at være stille mens den voksne læser højt.

Samme voksne til samme gruppe børn, skift kun ved langtidssygdom eller hvis den voksne rejser.

Til vuggestuebørn:

Køb papbøger – check Tiger butikker.

Små børn skal kravle i bøger – der skal være bøger overalt. Børn skal falde over og i bøger. Hav en lille kasse med bøger der strøs ud på gulvet hver dag.

Til barnet på 11-12 md. Lav barnets egen private bog med 4 sider med et billede på hver, af det bedste barnet ved. 2 sprogede børn skal have 2 bøger – en der læses hjemme og en hos os. Siderne lamineres og klistres sammen med gaffatape.

Barnets bog ”Bøger jeg har læst” starter i vuggestuen.

Sprogtilegnelse er en ”top-down” proces – fra helheder til enkelt elementer. Tekst er DET sted børn henter sprog.

Anton elsker ymer

Ymer ord:

Antonymer: Modsætninger fx lille-stor

Synonymer: Ord der næsten betyder det samme og som dækker hinanden fx høflig, rar, venlig

Homonymer: Drilleord: (h)jul er homonym og kan betyde hjul og jul ligeså med fx svamp og pærer.

Hymonymer: Underbegreb fx banan, æble,

Hyporonymer: Overbegreb fx frugt.

Litteratur som Jette i øvrigt nævnte:

Vibeke Marx: Den lille dreng i kørestolen (måske mest for voksne).

Mette Nygård Jensen: Forskningsprojekt om dialogisk oplæsning

Nudansk ordbog 2 bind

Max Velthuijs: gris, and

Kontakt lokal bibliotek for bogudsalg!!!

Lotta Olson Anderberg: Morris

Maria Jönsson: Spyfluen Astrid

Om sprog og sprogtilegnelse:

Fra 1. januar 2008 skal der laves sprogvurderinger af alle børn i alderen 2 år og 10 mdr. til 3 år og 4 md.

Pædagogen fra teamet foretager sprogvurderingerne og laver i samarbejde med Vibeke handleplan for de børn hvor det er nødvendigt.

Forslag til sproglig vejledning af Ane Johansen, talepæd.:

* Begræns baggrunds støj til et minimum.

* Hav så vidt muligt øjenkontakt, når I kommunikerer.

* Brug enkelte og korte sætninger og masser af gentagelser (Barnet har brug for at  høre det samme ord mange gange).

* Brug mange legelyde, der vise, at det er sjovt at bruge stemmen.

* Sæt sprog på ALT (mad, leg, bad, påklædning, følelser osv.)

* Vær ofte med i legen. Sæt sprog på. Tal hele tiden selvom det føles fjollet.

* Sørg for oplevelser. Hav evt. bøger som I kan bruge når oplevelserne repeteres.

* Lav lege, hvor I kravler (op, ned, over, under, igennem, uden om osv.) Sæt sprog på mens aktiviteten foregår.

* Rør ved ting og sager I finder i naturen (blomster, kogler, tang, sten osv.). Undersøg og sæt sprog på (blød, ru, hård, glat osv.).

* Brug mange små gentagende børnerim og sange. Brug enkelte sange og brug dem mange gange. Gentagelser er godt! Rasleæg er gode til at holde rytmen med.

* Følg barnets focus og lav en dialog ud af den (vi viser reel interesse for det, der interesserer barnet).

* Undgå spørgsmål. Stil kun spørgsmål hvis I ikke kender svaret (fx vil du have et æble?).

* Sig aldrig: ”hvad er det?” (Barnet opfatter det som en test).

* Hjælp barnet med at nyde at lytte. Vis barnet hvilke lyde forskellige ting laver.

* Pres eller opmuntre aldrig barnet til at sige ord. Man kan risikere at barnet ikke vil, og at det mister lysten.

* Oplæsning er godt. Små overskuelige bøger, der handler om genkendelige ting og med gode illustrationer. Læs langsomt og giv tid til at tale om det, der læses. Læs bøger med et indhold der interesserer barnet.

* Lav barnets egen mappe. Heri kan sættes foto af alt, hvad der er nært og kært for barnet. Det skal være kendte motiver (digitalkamera og lamineringsmaskine er gode hjælpemidler). I mappen kan også sættes de sange, der synges. Med en sådan mappe er der altid basis for en samtale.

Det følgende er en sammenfatning af det endags kursus vi var på, hos Jette Løntoft, om ”Tosprogede børns tilegnelse af dansk som andetsprog”. Det der gælder for disse børn gælder dog også for dansksprogede børn.

Hav ikke aldersintegrerede institutioner. Undersøgelser har vist, at der tales til det 4 årige barn (for at alle kan forstå en besked – de 3 årige kan lige med nød og næppe følge med og de store forstår det hele). Det medfører at børnene, især de store, ikke får muligheder nok for sproglig udvikling.

Gør forskel på børn. For at børn skal have lige muligheder skal de behandles forskelligt, det vil bl.a. sige de børn med dårligste muligheder derhjemme skal have de bedste muligheder i institutionen ( OBS. Faglig begrundet forskel – husk at diskutere og begrunde fagligt hvorfor vi gør som vi gør).

Lav aldersopdelte samlinger og tag ikke udgangspunkt i et stort/lille ordforråd. Et 5 årigt barn har samme interesser som de andre også selvom ordforrådet er lille.

Den optimale sprogtilegnelse er i det konkrete. Vis ikke billeder af frugt men gå ned og køb frugt. Pil appelsinerne og skræl æblerne. Appelsinkernerne er i en båd mens det runde æble og den pæreformede pære, ja deres kerner ligger i deres eget hus osv.

Stilkene – til hvad og hvorfor?? De hvide hinder smager bittert. Æbler og pærer har en blomst – husk at se til foråret når frugttræerne blomstre!!!!

- dansk light

+ en stor buffet af dansk sprog.

Giv baret et ”Ord Bilka” med mange ord for det samme, mange ord der næsten betyder det samme – så barnet får mulighed for, at forfine og nuancere dets sprog.

Ret ikke direkte på børn med specifikke sprogvanskeligheder, men derudover må man gerne rette hvis barnet f.eks. siger ”vi gået her i går”.

Jette Løntofts ønske: At der i hver institution læses 100 billedbøger for hvert barn gennem dets tid i inst.

Hovedparten af sprogtilegnelsen skal ligge i det generelle pædagogiske arbejde.

Jette Løntoft mener at sprogtimerne til de 2.sprogede børn skal reserveres til højtlæsning for disse børn og derved er højtlæsningen lig med 2.sprogs undervisningen.

Vigtigt at børnene kan se billederne.

Ved højtlæsning er det vigtigt at det foregår uden afbrydelser. Ved 1. barn er det OK men ellers ”klippes den røde tråd” over og meningen går tabt. Når bogen er læst vendes den om så man starter forfra – OG SÅ MÅ DER SNAKKES!!

Bøger læses 3 gange. 2. og 3. gang taler vi om ordene og er der tvebakker i fortællingen – ja så har vi købt nogle og vi smager på dem.

Skynd dig langsomt – så husk – det er også vigtigt at læse samme billedbog flere gange.

Redskaber:

Rim og remser:      

Nede i fru Hansens kælder.

Slikke Rikke

Når det regner får man fregner.

Oppe i gardinerne.

(Find margarine, slik, fregner, gardiner osv.).

Bøger:

Kaj Bøgerne ca. 2 år. (Mats Letén)

Morris og strømpen ca. 4 år (Lotta Olson Anterberg)

En prut i junglen

Den tilsidesatte billedbog (Anni Petersen)

Spasmagerleg:

Spasmager læser kort, med opgave, op – et barn udfører opgaven, kan måske ikke, beder et andet barn om hjælp. Hvis alle børn ikke kan løse opgaven må spasmager drille og udføre opgaven. Opgaverne kan fx være: stil dig foran gardinerne, under bordet, stop lillefingeren i venstre øre, læg dig på maven, find en tyk, tynd, kort, lang ting, rør træstammen, find 5 blade osv.

Fortælle/eventyrkuffert:

www.eventyrdesign.dkkan man købe figurer og fortælle ark til fortællekufferten.

Start altid fortællingen med et lys, en spilledåse eller lignende der markerer, at nu skal der fortælles eventyr.

Eventyr figurerne i kufferten må aldrig bruges af børnene til at lege med – så mister de deres magi.

Når du fortæller eventyr så fortæl først en gang så børnene kender historien.

2. gang du fortæller historien så udlad fx hovedpersonens navn og lad børnene sige det.

3. gang udelades lidt mere som børnene skal sige.

Børnene skal også have mulighed for selv at fortælle. Figurerne tegnes og males – lamineres og får magnet strimmel bagpå. Ikea magnetplader bruges, af barnet, til at hænge figurerne op på efterhånden som barnet fortæller.

Fordelene ved eventyr:

De er fortalt i datid og får derved såvel regelmæssige som uregelmæssige bøjninger med i fortællingen.

Fortællinger fra H.C. Andersen:

Prinsessen på ærten

Svinedrengen

Ikke: Den grimme ælling

Inspiration til at få gang i en samtale:

Hæng kartofler op i træerne så børnene får øje på det når de møder om morgenen – det virker!!!

Prøv om du kan vælte træerne når I er på tur – hvorfor kan du ikke det??

Lav en mælkesmagning med forskellig slags mælk – hvilken en kan du lide??

Formål: Fælles oplevelser og derefter sprog

Materialer i øvrigt:

Et eventyrligt materiale – den blå serie.

Pixi bøger, serie 115

www.danskfidusen.dk+ tosprogsfidusen. Her findes tekst og figurer til: Hvem er det dog der piber?

Inspiration:

Giv Pixi bøger i fødselsdagsgave til børnene.

Undervis børnene i hvordan man bladre i en bog.

Lav en eventyr uge.

Hver voksen vælger et eventyr som man bliver ”ekspert” i – derved har man altid et eventyr til rådighed.

Læs Steffen Larsens billedbogsanmeldelser om lørdagen i Politikken. Han er bibliotikar og billedbogsanmelder.

Sprogvurderingsmateriale:

”Du har ikke spørgt appelsin”

”Det er hamses”

Læs vejledningen!!

Undervisningsministeriets hjemmeside:

”Vis hvad du kan 1” for de 3 årige.

”Vis hvad du kan 2” for de 5 årige.

TRAS er ikke beregnet til 2 sprogede børn men bruges til henvisning til talepæd. Og kan derfor ikke anvendes til 2 sprogede børn..

Sidst opdateret 19. marts 2013